LedelseOrganisationsSelf

Purpose er…

By 18th april 2019 april 22nd, 2019 No Comments

Av, jeg følte mig ramt i solar plexus, da jeg for nyligt læste: ’Purpose er dødt’. Nå jow, tænkte jeg – det er klart, for alt der bliver gjort halvhjertet, er jo mere eller mindre dødt! Purpose i en organisation er ikke en marketing opgave, det er organisationens livsnerve. Prøv blot at se, hvad nogle af de mennesker jeg har støttet i at finde deres organisations purpose siger :

det er det der holder mig oppe og giver energi, når tingene brænder på

vi troede det var noget fluffy stads, men det giver virkelig mening; det skaber fokus og fremdrift i vores organisation

”det har været mit formål i 20 år og det har guidet mig til at gøre det vigtige hele tiden, også at skifte spor, når jeg ikke har kunne være tro mod det

Vores erfaring med organisationer der arbejder formålsdrevet, f.eks. som beskrevet i Earth Model, er at det sikrer alignment af menneskers energi, øget produktivitet og dermed ekstraordinære resultater. Vel at mærke hvis a) purpose helhjertet og reelt medfører et fokusskifte fra kun at tjene penge og til at tjene formålet. Samt b) purpose er fundet i en proces, hvor ’systemet’ inviteres til at møde sin bedst mulige fremtid.

Uuuh…’purpose er dødt’ – det vakte uro og en spænding i mig, der satte gang i en refleksion og en tur down memory lane.

 

Morfars motto, morfars mening

Første stop var morfar, som sagde ’det er ikke hvordan du har det – det er hvordan du ta’r det’, nærmest et slags motto. Jeg ved ikke, hvor det stammer fra. Og faktisk forstod jeg heller helt, hvad det drejede sig om, da jeg hørte det første gang. Min morfar fik som forholdsvis ung mand diagnosen sclerose, som langsomt tog førligheden fra ham. 

Netop derfor er det ikke en gratis omgang at sige ’det er ikke hvordan du har det – det er hvordan du ta’r det’.

Hvor ville jeg gerne have haft en snak med morfar om, hvilken mening han fandt i sit liv. Desværre var jeg ikke optaget af det som ung. Men der var godt nok ikke meget brok over ham! Eller min mormor for den sags skyld. Så en eller anden form for mening, tror jeg han har skabt sig. Hvordan kan man ellers leve et liv med smerter og en krop, der langsomt går i forfald – og så alligevel være et kærligt, nærværende væsen?

Måske var der en Viktor Frankl bog i bogreolen, som havde haft indflydelse? Frankl skriver i bogen ’Man’s Search for Meaning’, at vi kan opdage mening i livet på tre måder, ved at:

  1. creating a work or doing a deed (gøre noget væsentligt)
  2. experiencing something or encountering someone (i kærlighed og omsorg for et andet menneske)
  3. the attitude we take toward unavoidable suffering (udvise mod i svære tider)

Den sidste er oplagt i hans situation. Jeg vil undlade at konkludere på hans vegne. At finde mening i livet er gansket individuelt – og kan ændre sig over tid.

 

Frihed til at vælge respons

Morfars motto modnedes i mig over tid. Det blev direkte brugbart, da jeg som ung fik konstateret en autoimmun sygdom og skulle håndtere smerter. Det kom godtnok ikke af sig selv! Jeg har øvet mig i mange år. Og er blevet gode venner med dette Frankl statement, som revitaliserer morfars motto på smukkeste vis:

Everything can be taken from a man but one thing: the last of human freedoms – to choose one’s attitude in any given set of circumstances, to choose one’s own way.

 

Gør purpose godt?

Jeg er særdeles taknemmelig for en femten år gamle erfaring, som jeg gerne vil dele med dig. Det var en periode med en del smerter. Jeg havde fornøjelsen af at facilitere mere end 30 virksomheder igennem et ’iværksætter i vækst’ forløb. Et væsentligt element i forløbet var, at de fandt de frem deres purpose og værdier. Det helt specielle var, at når jeg fx faciliterede workshops, kunne jeg ’glemme’ smerter. Måske fordi jeg følte mig i kongruens med det jeg lavede og mine omgivelser.

Tænk – at lave noget jeg fandt meningsfuldt, virkede nærmest som lindring;

Da vi etablerede Lysna, arbejdede vi med purpose for os selv og for Lysna. Ovenpå denne refleksion er det ikke så underligt, at det bedste jeg ved, er at hjælpe mennesker til et meningsfuldt og bæredygtigt liv. Jeg håber, at dette sweet spot giver mening for de fleste:

når den du er og det du gør smelter sammen og forbindes med at gøre godt – bidrage i en større sammenhæng.

 

Marianne

Author Marianne Bredgaard Karlsson

More posts by Marianne Bredgaard Karlsson